Hold den perfekte børnefødselsdag

Børnefødselsdag

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Fødselsdage er enormt vigtige begivenheder for børn. Børn er forskellige, og derfor ses børnefødselsdage i mange forskellige afskygninger, alt efter barnets idoler og interesser. Hvis du drømmer om at holde den perfekte børnefødselsdag for dit barn, er det allerbedst at spørge barnet om, hvad den perfekte fest er for dem. På den måde kan I planlægge fødselsdagen ud fra barnets ønsker og interesser, og hermed gøre børnefødselsdagen til et hit. Vi har samlet nogle generelle tips til, hvordan I kan gribe børnefødselsdagen an, for at gøre det til en sjov og begivenhedsrig dag for børnene.

Lav et sjovt tema til festen

En børnefødselsdag bliver bare lige lidt sjovere, hvis der er et tema til festen. Temaet kan I med fordel vælge på baggrund af barnets interesser. Uanset om dit barn elsker pirater, prinsesser eller en bestemt figur fra TV, er der rig mulighed for at lave et tema ud fra dette med den rette pynt. Den rette pynt til børnefødselsdagen afhænger af barnets interesser. Hvis dit barn er helt vild med My Little Pony, kan I med fordel pynte lokalet op med flot pynt inspireret af de smukke heste, eksempelvis med flotte krus, tallerkner og servietter med My Little Pony på. Hvis dit barn derimod elsker Smølferne, kan I med fordel lave et blåt tema, med Smølfe-inspireret mad, pynt og Smølfe-slikposer. Kun fantasien sætter grænser for, hvilket tema I kan lave til fødselsdagen, og I bestemmer selv, hvor meget temaet skal fylde til festen. Hvis I går all-in på temaet, kan det være sjovt at lave lege eller underholdning, som er inspireret af temaet.

Find på nogle sjove lege eller god underholdning

Til en børnefødselsdag er det nødvendigt at lave underholdning eller planlægge nogle lege, så børnene ikke kommer til at kede sig. Derudover elsker børn at lege, og derfor er det en god idé at lave nogle sjove aktiviteter, som alle børnene kan være med til. Der findes mange sjove lege til børnefødselsdagen, som ikke kræver så meget planlægning eller rekvisitter.

I kan eksempelvis vælge at lave en skattejagt, hvor børnene bliver udstyret med et hjemmelavet piratkort, som til sidst vil føre dem til en lækker skat fyldt med en masse slik. I kan også lave en klassisk snørebåndskonkurrence, hvor det gælder om at være den hurtigste til at spise et lækkert snørebånd fra Malaco, uden at bruge hænderne. Et tredje bud er den klassiske leg Banke Bøf, hvor børnene samtidig får mulighed for at brænde en masse krudt af.

Leave a Response