Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.
Mange danske virksomheder og forretninger er i denne tid i færd med at geare forretningen op til øget vækst og øget succes i 2017. Derfor er de første måneder af året også højsæson for seminarer og konferencer. Mange virksomheder vælger at afholde deres konference på hotel, og derfor har vi samlet tre råd til, hvordan du gør konferencen til en milepæl for året.
Et godt virksomhedsseminar betyder meget for den interne kultur, og den gode stemning for hele året kan grundlægges på et vel-eksekveret kick-off møde. Rammerne skal selvfølgelig være på plads, men der er mange påvirkninger, du som leder kan bruge, for at skabe et minde for medarbejderne.
Inspiration udefra
En professionel mødefacilitator kan virkelig sætte en dagsorden, som huskes. Det er vigtigt, at man finder en sparringspartner, som bruger tid på at sætte sig ind i din forretning, jeres marked og konkurrenterne omkring virksomheden. Derudover skal han eller hun kende til jeres udfordringer og målsætninger, så en eventuel brainstorm proces kan have fokus samtidig med, at der skabes værdi for virksomheden.
Gentænk forretning
Rollespil eller mindgames er gode værktøjer til at skabe nye indsigter i din rutineprægede forretning. Det er sjovt, det er udfordrende og det gør strategimødet til en fest. En god måde er, at der sættes en utraditionel scene for næste års udvikling. Et nyt paradigmeændrende men fiktivt produkt introduceres, alle konkurrenter ændrer fokus, markedet dør eller et fjerde scenarie udspiller sig. Det vigtige er, at man mentalt sætter en ny scene for medarbejderne, så de tvinges til at tænke kreativt og ud af boksen. Kun på den måde, kan man bryde tidligere fastlåste tankemønstre og automatiske reaktioner, som låser ansatte.
Fejring af fremtiden
En god konference skal afsluttes med to ting. Det første er det vigtigste; Alle skal have et fælles fokus for fremtiden og målsætninger og handlingsplaner, der kan følges op på. Det andet er det sjoveste; Man skal fejre de beslutninger, der er taget. Det er hårdt og værdifuldt arbejde at skabe fremtidens forretning, og en sådan investering skal fejres med god mad og fest. Sørg altid for at forlade mødet, konferencen eller seminaret i godt humør og måske med et afsluttende glas eller middag.